Hvad sker der når jeg dør? Altså hvad sker der med mig og dig når JEG dør? Dig min elskede, dig min lille og dig min ven. Jeg skal sikre at i har det godt, når jeg skal videre - ellers er jeg ikke en ansvarlig forælder. Sådan er det bare.
Et testamente er en viljeserklæring. Et ‘sidste ord’ og en ‘sidste vilje’, som kan have en afgørende betydning for dem der er tilbage.
Jeg er 37 år og jeg har oprettet et testamente. Det har jeg fordi min far er advokat og en meget vis mand. Det er ham der har banket fornuften ind i hovedet på mig. Der var engang hvor jeg var care-free, et wild child og en næsten vildere ung voksen. Og selvom jeg stadig er mig, er det på en helt ny måde fordi jeg har fået min datter. Faktisk er jeg endnu mere mig. Og jeg har overskud til, at være mig FORDI jeg har forandret mig. Nu er jeg den rigtige mig.
Hvorfor er vi så bange for døden? Døden er vores fællesnævner. Jeg tror at frygten stammer fra efterladenskaben - altså hvad er det vi skal give slip på og miste kontrollen over? Tag kontrollen tilbage i dine hænder med et familietestamente. Det giver ro i sjælen.
Min datters far og jeg er ikke gift og det bliver vi heller aldrig. Vi tror ikke på ægteskabet eller på institutionen bag. Men vi skal sikre Lola-Marie - hun er vores ét-o-alt og hinanden.
Havde vi ikke gjort det, ville vi sove en smule dårligere om natten; ‘Bliver jeg ramt af en bus i morgen hva’ så?’… ‘Alle de cigaretter jeg har røget, kan der være kræft et sted?’. De tanker er ikke væk, de er dæmpede. Farveløse. For hvis jeg dør i morgen, så er det kun mig der dør, ikke familiedynamikken, trygheden, velværeren. Jovist hvis mor forsvinder så visner mange ting, men der er stadig mad i køleskabet, og køleskabet kan blive stående i huset og det er MIN kæreste og MIN datter der bor der fortsat. Jeg ville kunne lukke mine øjne vidende om at den livsstil jeg har været med til at skabe kan fortsætte.
En viljeserklæring styrker livet der leves. Når du opretter et testamente tager samtidig fat i livet nu og sikrer, at det lever videre. Det er ikke efterladte pårørende, kommunen eller staten der skal tage hånd om dig. Du er voksen og du vil selv have ansvaret for det der er DIG. Dine finanser, dine børn, din elskede og dit minde. Tag fat om livet - tænk på efterlivet.
Vores testamente-process har kostet det samme som en romatisk weekend-getaway. Faktisk kun ca. halvdelen af hvad det ville koste. Det lo vi meget af da vi i stedet tændte stearinlys i stuen og skruede op for bløde jazzede toner og spiste tapas. “Her er sgu’da alligevel meget hyggeligere end lufthavn, taxa, slæben på kufferter og travle byer”. Og jeg kan kun give ham ret. Vi sov godt den nat - da vi endelig faldt i søvn. Faktisk har vi sovet bedre lige siden. Det var som om vi kunne ånde på en ny måde. Ligesom når man gør forårsrent, flytter i splinternyt eller totalrenoverer. Den følelse. Et testamente dufter af nymalede vægge, rengøringsmidler, friskplukkede blomster, nyvasket sengetøj og alt det andet, som lader dig op. Gør det for satan!
Er du i tvivl om, hvem der arver efter dig, så tag en arvetest og bliv klogere.