Vi plejer her på redaktionen at sige, at mennesker er naturens værste fjende. Vi er over 7 milliarder mennesker på kloden (ja prøv lige at sæt dig tilbage og tag det tal godt ind. Woaw.) og det betyder, at jorden er stærkt befolket, hvilket er en trussel mod store dele af vores natur. Og vi har brug for naturen og dets øko-system for at overleve. De nordiske skove spiller en vital rolle i vores oxygen-år og tillader jorden at ‘trække vejret’ og bestemme vores årstider. Junglerne i ækvatorbæltet og de tropiske skove rummer milliarder af dyr, som hvert år lider under skovbrænde og nedfældninger.
Spild er en af vores absolutte pet peeves her på redaktionen. Det er en selvfølge, at alt på grisen skal bruges, at affald skal komposteres eller genbruges og at spild skal minimeres efter bedste evne. Et recycle-mærke på skraldespanden er ikke en automatisk garanti for, at du er med til at passe på naturen. Tværtimod. Med nyere systemkristiske dokumentarer og dokuserier som ‘Explained’, ‘Rotten’, ‘Forbrugerbedrag’ og mange andre (disse er kun lige dem jeg eksempelvis kan fremhæve fra Netflix), får vi indblik i forbrugets enorme impact på verdens natur og dumping-områder.
Eksperterne og forskerne henvender sig til forbrugerne og beder os bruge mindre, bruge det til mere og i længere tid. Men ligge ansvaret virkelig hos ‘den lille mand’? Eller skaber denne ansvarsforskubbelse en trends, hvor vi går hinanden i sømmene, lever i evig usikkerhed og dårlig samvittighed og skaber et enormt socialt pres hos de, som ikke har de rette ressourcer til at ‘være med’? Det mener vi her hos WeChange. For nogle år siden gik bølgerne højt, da Roskilde Festival deltagere forlod pladsen overflådet med de såkaldte ‘engangtelte’. Dette satte en tankestrøm igennem os, fordi; “Hvorfor kan man overhovedet købe ‘engangstelte’? Og hvad er det for et pres at pådutte de unge glade festivaldeltagere, at skulle navigere i miljøpolitiske beslutninger midt i deres store festivaloplevelse og i øvrigt ovenpå deres store investering i en forvejen høj adgangbillet til pladsen. Nej ansvaret ligger hos udbyder - ikke efterspørger: Vi skal have fat i producenterne og (som forældre og voksne borgere) kræve bedre og mere miljørigtigt festivaludstyr, som kan genbruges, nedbrydes i naturen og som gør ondt på pengepungen at smide ud efter festen, så de unger får et incitament til, at slæbe det med hjem og passe bedre på det under opholdet.
Og nej vi siger ikke, at de unge intet ansvar har. Og ja vi synes også det er sundt for de unge, at de stilles til ansvar for deres grej, telt, øldåser mm, men som det er nu placeres ansvaret hos dem alene og det er uretfærdigt.
Regeringen bestemmer ultimativt hvad producenterne i Danmark må producere og hvad industrien i sin helhed kan importere og eksportere. Så alt starter øverst og forplanter sig nedad. Heldigvis er der allerede en lang række samvittighedsfulde producenter og fabrikker, som enten på eget initiativ eller efter pres fra forbrugere, allerede arbejder på grønnere alternativer til traditionel miljøskadende produkter. Tag så simpelt et koncept som ‘træuld’. Du har muligvis aldrig hørt ordet før. Men det er et super hypet materiale, som efterhånden har fundet sted ind i mange brancher; alt fra gaveindpakning af vine til aftørring af malkekøers patter. Det er knaldsmart. Helt kort beskrevet er der tale om næsten papirtynde træstrimler, som produceres af spildtræ - som regel fra rødgran som vi jo har en masse af i norden. Materialet er rent, biologisk nedbrydeligt, godt for naturen og kan bruges som polstring, isolering og meget mere. Og dette er ét enkelt og meget simpelt eksempel på at virksomheder tænker smartere og efterspørger at få lov til at bruge naturens ressourcer langt mere effektivt. Husk på at det er mennesker som dig og mig der står bag enhver af de danske virksomheder og jo mindre de er, des kortere er der fra produktion til chef.
