Festivalsæsonen nærmer sig med hastige skridt og det betyder fede koncerter, samvær med vennerne, druk, dans og øl på græs til årets Roskilde Festival. I år rammer vi RF50! Det er Roskilde Festivals 50’ende år og meldingerne er, at budgettet er noget der ligner dobbelt så stort. Det betyder større artister, federe fest og mere lir. Nøj det er svært ikke at gå og glæde sig. Men for vores natur, er festivaller som Roskilde Festival, Smukfest, Tinderbox mfl. er katastrofe - Også selvom andre sørger for, at pladsen er fuldstændigt kæmmet for affald få dage efter endt festival. Problematikken handler det om det affald, som du ikke tager med hjem.
Tendensen er sådan set allerede nedadgående. Et hurtigt kig på Roskilde Festivals officielle hjemmeside afslører, at der efterlades stadigt mindre affald fra år til år, samt at mere og mere af det efterladte genanvendes. Men hvad kan du selv gøre for, at hjælpe naturen, få en bedre festivalsamvittighed og på den lange bane være med til, at gøre en forskel for kloden? Læs mere i denne blog.
Roskilde festival vil gerne være foran, når det gælder grønhed! Og denne tendens bliver taget fantastisk godt imod af festivalglade klimatosser. Clean Out Loud er et tiltag, der får mere og mere positiv respons. Selvom festival skal være en fest, så er flere og flere blevet opmærksomme på, at det faktisk er rart at kunne gå rundt i bare tæer og at kunne se græsset. Smutter man en tur ned i Dream City eller et af de mange andre affaldsbelastede områder, så træder man faktisk rundt ovenpå øldåser og kan knap fornemme jorden under. Få en bedre festival i Clean Out Loud, hvor du skal tage din affald med dig hjem eller sortere det, som du ikke kan genbruge.
Overalt på de danske festivaler er én-gangs-krus blevet et no-no. Dette er takket være samfundstendensen, som efterspørger mere miljørigtighed. Tuborg har skabt en kæmpemæssig opvaskemaskine, som vasker krusene til både Roskilde Festival, Grøn, Northside, Tinderbox mfl. Sidste år bestod festivalerne allerede prøvelsen under stor applaus. Det fungerede gnidningsfrit. Al mad på RF50 er økologisk, ligesom drikke varer. Det betyder, at du ikke finder en Coca Cola i baren, da disse ikke lever op til den sundhedskurve, som festivalen søger at fremme.
Gør dig nogle tanker allerede derhjemme for, hvordan du vil passe på dine ting på festivalen. Hvis du allerede derhjemme beslutter, at du vil have både festivaltelt, luftmadras og festivalstol med hjem igen, så er chancerne for, at du passer ordentligt på dine ting også større. Køb dit grej fra kvalitetsbevidste og eventuelt bæredygtige kilder, så du sikrer, at dit festivaludstyr er så meget værd for dig, at du gerne vil bruge tiden på, at pakke det ned og slæbe det hjem. Når du rammer matriklen derhjemme, kan du slæbe hele molevitten ud på græsplænen og give det en god skylder med haveslangen. Hæng til tørre og pak pænt sammen når du har sovet ud. Så er det klar til næste år.