Vi minder alle om, at denne lov og underskriftindsamling vedrører studerende på alle niveauer samt alle, der mener at bedre uddannede borgere som udgangspunkt er en fremtidig gevinst for samfundet.
Hvis loven vedtages ved hastebehandling, fratages danskere d. 1. januar 2017 muligheden for at ansøge om uddannelse på niveauer hvor de allerede har en grad. Konsekvenserne af hastebehandlingen er at:
- Tusinder af studerende fanges på en uddannelse, hvor de ikke kan se en fremtid, og de hindres i at opnå den faglige profil de ønsker.
- Arbejdsmarkedet kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft dér, hvor flerfaglighed er et kriterie for innovation og fremdrift.
- De dygtigste og mest ambitiøse unge vil søge mod udlandet for at få den uddannelse, de ønsker. Vi risikerer, at de ikke vender tilbage til Danmark med deres viden.
- Det danske ideal om flerfaglig fordybelse erstattes med kortsigtet regnearkslogik.
Denne underskriftindsamling er igangsat af et flertal af kollegiet Regensens nuværende beboere, og kan deles af alle, der gerne vil støtte op om initiativet. Vi håber på jeres underskrift.
Link til lovforslag L 69:
Hej alle,
I dag afleverer vi over 70.000 underskrifter til udvalgsmøde i Uddannelses og forskningsudvalget, og vi håber at Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne tager alvorligt, at så mange mennesker aktivt tager stilling imod deres lovforslag. Vi håber også at I vil blive ved med at dele underskriftindsamlingen i jeres netværk så endnu flere vil skrive under. Så kan vi måske aflevere endnu en portion til de ansvarlige politikere.
Derudover vil vi gerne sige tusind, tusind tak for den overvældende støtte. Vi nåede 57.455 underskrifter (1 % af Danmarks befolkning) på under 4 døgn og tillod os at være ambitiøse da vi hævede målet til 2%. Dette mål håber vi stadig at opnå efter første part af underskrifterne er afleveret.d. 13.december 2016
Manifestation: Nej til Uddannelsesloft
Vi opfordrer alle til at støtte op om manifestationen: Nej til Uddannelsesloft søndag d. 18. december kl. 15 på Frue Plads.
(Og for alle ikke københavnere - Det kunne være fabelagtigt med manifestationer i flere landsdele, så grib chancen. Bare en opfordring herfra)
d. 8. december 2016 kl. 10 - ca 52.000 underskrifter